Forskeren forklarer: Fortellinger som medisin

Anders Juhl Rasmussen arbeider ved Syddansk Universitet, der narrativ medisin er blitt obligatorisk kurs på medisinutdannelsen, og hvor de også bruker narrativ medisin i skriveverksteder for pasienter.

Skrevet av: Eskil Skjeldal

-Skjønnlitterære fortellinger kan styrke legenes empati med pasienter og pårørende, sier forsker Anders Juhl Rasmussen ved Syddansk Universitet.

-Hva er narrativ medisin?

-Narrativ medicin er en række principper for, hvordan medicinstuderende kan tilegne sig en narrativ kompetence, som potentielt vil styrke deres empati med patienter og pårørende, ligesom den potentielt gør dem mere reflekterede om deres egen rolle. Hypotesen i narrativ medicin er, at træning i at aflæse og forstå æstetiske narrativer øger sundhedsprofessionelles kompetence i at forstå autentiske sygdomsnarrativer. Anvendt narrativ medicin er skriveværksteder for patienter, hvor mennesker med kronisk alkoholmisbrug og med livstruende sygdom guides til at skrive kreativt om deres eget liv og dele deres fortællinger med hinanden. Derigennem højnes potentielt disse menneskers livskvalitet i hverdagen, hvilke har betydning for deres helbred.

 

-Hva er prosjektets innhold?

-Narrativ medicin kan opfattes som en reaktion på et sundhedssystem og en medicinuddannelse, som i nogle år har fokuseret ensidigt på mere viden om sygdomme og behandlingsformer. Gennem et kursus i at læse litteratur, hvor man lærer at læse teksten så opmærksomt som muligt, lærer den medicinstuderende bl.a. aflæse de detaljer i en patients fortælling, som ellers let overhøres. Litteraturens fiktioner træner helt grundlæggende de sundhedsprofessionelles indlevelsesevne og selvrefleksion. For patienter kan mødet med kreativ skrivning give en mulighed for at sy den af sygdommen brudte livsfortælling sammen, ligesom fællesskabet med andre og deres fortællinger kan afhjælpe følelsen af ikke at kunne dele sygdomserfaringen med andre.

 

-Hvilke spørsmål stilte dere for å finne ut av dette?

-For narrativ medicin er forskningsspørgsmålet, hvilke metoder til at aflæse æstetiske narrativer, som er mest relevante i forhold til den kliniske praksis. Et andet væsentligt spørgsmål er, om disse narrativer nødvendigvis skal handle om sygdom, eller dette snævre fokus omvendt kan forstyrre opmærksomheden over for selve det æstetiske narrativ. For anvendt narrativ medicin er spørgsmålet, hvilke metoder vi skal benytte for at måle effekten af skriveværkstederne. Kan vi nøjes med at tilvejebringe en kvalitativ evidens for deres positive indvirkning på livskvaliteten gennem deltagerobservation, antropologisk interview og spørgeskema, eller skal vi også kunne tilvejebringe en kvantitativ evidens inden for et randomiseret kontrolleret studie?

 

-Hva fant dere?

-På vores obligatoriske kursus i narrativ medicin på medicinuddannelsen træner vi de studerende i nærlæsning (close reading), og vi læser hovedsageligt litterære narrativer, som alle omhandler sygdom, død og møder med sundhedssystemet. De studerende evaluerer kurset overvejende positivt, selv om der også er rent naturvidenskabeligt orienterede studerende, der ikke mener, de har brug for en narrativ kompetence. Vores skriveværksteder for patienter med alkoholmisbrug og livstruende sygdom er tilsvarende evalueret meget positivt, og dog har vi brug for at lave mere omfattende og velovervejede evalueringer, før vi kan sige noget mere sikkert om værdien af interventionen.

 

-Hvorfor er dette viktige funn?

-Positive evalueringer af kurset i narrativ medicin er en forudsætning for at kunne fastholde et obligatoriske kursus på medicinuddannelsen. Hvis vi ønsker at gøre en forskel på uddannelsen er det vigtigt, at kurset er obligatorisk, således at vi også rækker ud til dem, der ellers er skeptiske. Måske er det skeptikerne, som har allermest brug for et kursus i narrativ medicin. Positive evalueringer af skriveværkstederne er grundlaget for at kunne udvide projektet til en mere troværdig evaluering med endnu flere deltagere. Hvis vi ønsker at gøre en forskel for de mange, må vi have udviklet en model for skriveværksteder som er testet og troværdig i et sundhedsøkonomisk perspektiv.

 

-Hvilke nye kunnskapshull har denne studien avdekket?

-Narrativ medicin og anvendt narrativ medicin afdækker behovet for, at medicinuddannelsen bør indeholde andet og mere end en naturvidenskabelige kurser, ligesom behandling, rehabilitering, palliation bør bestå i andet og mere end at tilbyde medicin. Naturligvis kender sundhedsvidenskaben i forvejen til antropologiske, filosofiske og teologiske kurser og tiltag. Det nye ved narrativ og anvendt narrativ medicin er det specifikke fokus på æstetiske narrativer i film og litteratur, dvs. en erkendelse af, at læsning af andres fortællinger kan styrke vores forståelse af os selv og hinanden – og at kreativ skrivning kan bidrage til vores generelle velbefindende ved at minde os om det skønne og indimellem lattervækkende i tilværelsen.

 

-Hvordan har dere ivaretatt brukerinvolveringen gjennom forskningsprosessen?

-I vores kursus i narrativ medicin er vi meget lydhøre over for de studerendes reaktioner på vores undervisning. Narrativ medicin er et nyt kursus på Syddansk Universitet, som skal udvikles i tæt dialog med de studerende og deres uddannelsesansvarlige. Udviklingen af skriveværkstederne er ligeledes stærkt afhængig af deltagernes reaktioner og de institutioners behov, hvormed vi kan anvende narrativ medicin. Visionen er, at kommende læger og sundhedsprofessionelle sammen med deres patienter forstår hinanden bedre, således at samfundet kan spare udgifter og den enkelte højne sin livskvalitet trods sygdom.

 

Vil du vite mer om prosjektet? Ta kontakt med Anders Juhl Rasmussen: ajr@sdu.dk eller se antologien Læse, skrive og hele. Perspektiver på narrativ medicin (Syddansk Universitetsforlag, 2017): http://www.universitypress.dk/shop/laese-skrive-og-3613p.html

Del gjerne denne siden med dine venner og meld deg på vårt nyhetsbrev. Ta også en titt i vår nettbutikk

Delta i diskusjonen, skriv en kommentar nedenfor

RELATERTE SAKER


KJØP VÅRE PUBLIKASJONER

HANDLEKURV

Handlekurven er tom

SISTE SAKER

  • Forskeren forklarer: Reising med psykiske utfordringer
    I vårt samfunn legges det stadig bedre til rette for personer med ulike funksjonsnedsettelser. Men mest handler om dem som har en fysisk funksjonsnedsettelse. Dagens forståelse av universell utforming handler nesten bare om personer med fysiske vansker, ikke mennesker med psykiske funksjonsnedsettelser. En ny studie fra Transportøkonomisk institutt (TØI) har sett på hvilke utfordringer som finnes for denne gruppen.
  • Forskeren forklarer: Helsesøsteren og pårørendebarn
    Hvordan kan skolehelsetjenesten støtte, hjelpe og tilrettelegge for barn og unge som er pårørende av foreldre med psykiske vansker og rusproblematikk? Selv om helsesøstre ønsker å bidra, viser Anne-Turid Karlsruds forskning at ytre faktorer fører til at det er vanskelig å følge opp pasientenes barn.
  • Troen på saklig informasjon
    Heftet Tvang og samtykkekompetanse. Hva er egentlig samtykkekompetanse? har nå solgt over 1500 eksemplarer. Dette gjør heftet til den publikasjonen som har solgt mest i senterets historie, og det med stor margin. Hvorfor ble dette heftet så populært, og kan små hefter øke brukermedvirkningen i psykisk helsevern? Daglig leder Hilde Hem er ikke i tvil.

PÅ SOSIALE MEDIER


Aktuelt

Se alle nyheter i vårt nyhetsarkiv

Fra Twitter