God anmeldelse av antologien Levd Liv

Det danske magasinet P-Psykologernes fagmagasin (www.dp.dk) har anmeldt antologien Levd Liv. Anmelderen er psykolog Nanna Johannesen og anmeldelsen kan leses nedenfor.

Skrevet av: Eskil Skjeldal

POPULÆR: Boka levd liv har blitt solgt i flere hundre eksemplarer siden lanseringen.
Vil du kjøpe boken? Bestill den i vår nettbutikk
 
Det norske Nasjonalt Senter for Erfaringskompetanse innen Psykisk Helse har udgivet en antologi i anledning af sit 10-års jubilæum. Et udtalt mål med udgivelsen er at ”inspirere til en større anerkendelse for den dyrekøbte erfaring som kommer fra et levet liv” (s. 12: min oversættelse). Bogen er redigeret af Eskil Skjeldal, som også står bag et af de i mine øjne mest interessante kapitler. Bidragyderne er en sammensat gruppe af brugere, pårørende, forskere og behandlere. Eller med en formulering, der er mere loyal over for bogens perspektiv: Personer, der på et givent tidspunkt har indtaget én af ovenstående positioner. Teksterne er en blanding af fag- og skønlitteratur; artikler, essays, førstepersonsfortællinger. Antologien eksperimenterer således både med form og indhold – alt sammen i en bevidst stræben efter at udvide vores forståelser af, hvad kundskab er.

Nasjonalt Senter lægger selv ”krop” til diskussionen i Eva Svendsens fortælling om centrets tilblivelse. Der fortælles om debatter, konflikter, interessepunkter i centrets opståen og første tid. Om de brugerorganisationer og miljøer, centeret arbejder sammen med, men vil noget andet og mere end blot at være mikrofonholdere for. Ved at lægge ud med denne historie, er kursen også sat for den videre færd i bogen: Kundskab produceres og reproduceres altid i en politisk kontekst, beboet af aktører med modstridende interesser. Kundskab og magt danser tæt, og det er ikke altid et kønt syn.

Magtproblematikken tages under behandling af Mette Ellingsdalen i et kapitel om diskriminering, tvang og tortur, men også i Kristine Rosenqvists Jagten på den skjulte læreplan. Her kritiserer hun uddannelserne for ikke at tage brugerperspektivet alvorligt. For at pudse glorien med et kursus i brugerinddragelse eller etik – mens den tavse læring, den egentlig dannelse i uddannelsen, peger i en helt anden retning.

Det norske helsetjeneste er et fint ord. Herhjemme taler vi ikke så meget som sundhedstjeneste længere, men bruger oftere om vores sundhedssystem eller sundhedsvæsen. Men tjeneste er egentlig et godt ord. Hvem tjener du i din faglige praksis? Hvem står du til tjeneste for? Den opmærksomhed skærpes gennem læsning af bogen. Ligesom spørgsmålet om præmisleverandører. Hvem leverer egentlig præmisserne til din faglige praksis? Det er faktisk lidt interessant og slet ikke så enkelt at svare på. Lige som jeg synes at have fundet et svar, læser jeg videre i bogen og bliver i tvivl igen. Det er én af Levd Livs styrker: Den forvirrer og skaber tvivl; insisterer på flerstemmighed og leverer ingen enkle retningslinjer.

Tag nu selve kernebegrebet brugerinddragelse. Der er stemmer i bogen, der taler en forståelse frem af: Jo mere brugerinddragelse, jo bedre. God psykiatri er brugertilrettelagt psykiatri. Men der er også stemmer, der stiller spørgsmålstegn ved, hvem det egentlig er, man inddrager? Hvem lægger stemme til Brugeren? Hvad er det for subgrupper, der bliver hørt, og hvilken position og interesse taler de fra? Skjeldal tager i sidste kapitel livtag med hele begrebsstrukturen og de underliggende antagelser, der er i feltet omkring brugerinddragelse. Med stort teoretisk og sprogligt overskud går han kritisk til nogle af de begreber, antologien og dermed centeret er bygget på. Det er modigt, inspirerende og underholdende. Oplagt pensumstof til psykologiuddannelserne og til alle os, der engang imellem har godt af at reflektere lidt over fænomener og begreber i vores daglige arbejde.

Modig er også psykiater Peter Andreas Ringen i sin insisteren på, at det individuelle møde, relationen mellem behandler og patient, er kerneprocessen over alle. Og at vi derfor bør være lidt strengere, når vi vurderer, hvem der er egnet til de forskellige typer hjælperroller. Gunn Helen Kristiansen siger fra et brugerperspektiv noget af det samme i sit essay Jeg tålte ikke fire tons stress. Det, der virker i behandlingen, siger hun, er medmenneskelighed, fleksibilitet, personligt tilpassede tiltag: ”Det jeg virkelig havde brug for var nogen, som kunne småsnakke med mig, indtil hun tilfældigvis fik trykket på den knap som fik mine tanker til at holde op med at gå i cirkler” (s.129, min oversættelse). Prøv lige at skrive dét ind i et pakkeforløb.

Alt i alt en inspirerende bog, som for mig at se står stærkest i sin stillen enkle spørgsmål til et komplekst felt: Hvad er det egentlig, vi skal? Hvem skal vi hjælpe? Hvem og hvad skal være med til at bestemme, hvordan vi hjælper? Der er stor variation i kapitlerne, og i min læsning også i niveauet. Men det er svært at klandre bogen for, for det er netop rummeligheden og de mange forskellige læsninger, der gør den original.

Af Nanna Johannesen, cand.psych., aut., Ph.D.

Vil du kjøpe antologien Levd Liv så kan du gjøre det i vår nettbutikk

Anmeldelsen er gjengitt med tillatelse, originalen kan leses via den danske psykologforeningen sine sider.

 
Del gjerne denne siden med dine venner og meld deg på vårt nyhetsbrev.
Skriv gjerne en kommentar nedenfor. Vi ber alle om å bruke vanlig folkeskikk når de kommenterer og husk at det som skrives blir lest av mange andre. Vi fjerner meldinger med trakassering og hat, og falske profiler. Vennlig hilsen redaksjonen.

RELATERTE SAKER

FRA NETTBUTIKKEN

SISTE SAKER

Aktuelt

Se alle nyheter i vårt nyhetsarkiv